tekstarkiv

Et fremragende initiativ...
(...)
Overskrift på kommunens website:

6. februar 2009

"Ny handicappolitik skal nedbryde barrierer
Høje-Taastrup Kommune har fået en ny handicappolitik. En politik, der skal sikre handicappede fuld inklusion i samfundet og nedbryde barrierer. En politik, der retter sig mod alle."

Vi må så bare håbe, at det ikke medfører en økonomisk "implosion" i kommunekassen, så man igen, for at kunne sende såvel regninger som besvær videre til andre dele af det danske forvaltningsapparat, begynder at lyve folk handicap på, de aldrig har haft.

(...)


Kvartalsrouletten.


Nu er det så igen blevet tid til at fremsende en betalingsanmodning til den bank i Danmark, som i 1993 fik til opgave at håndtere diverse tilskud til vores børn.

Som du kan læse i et tidligere afsnit, har Høje Tåstrups borgmester fralagt sig ethvert ansvar for de forældede og forkerte adresser, som måtte cirkulere i det danske offentlige/halvoffentlige myndighedsapparat og har igen givet mig besked på selv at henvende mig direkte til de ansvarlige, når der er noget galt:
http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/12/da-jeg-skrev-min-formodentlig-sidste.html
Og det er for såvidt iorden, bare har der altid været store problemer med udbetalingen af de forskellige ydelser netop til vores børn.

Det begyndte ellers godt med en check og en personlig hilsen fra Høje Tåstrup Kommune til mig i sommeren 1999.

Så tillod jeg mig at klage over, at man tilsyneladende havde glemt et større beløb i farten, og da man ikke overhovedet ville diskutere det emne, gik jeg til Ombudsmanden, hvilket udløste en hul latter fra Høje Tåstrup Kommunes ansvarlige - en latter der desværre var helt berettiget, for Ombudsmanden gjorde som sædvanligt absolut ingenting.

Iøvrigt synes jeg, det er skrækindjagende, at respekten for Ombudsmandsinstitutionen på denne måde undermineres, fordi de lokale embedsmænd på forhånd er sikre på, at man ikke vil kunne røre dem - uanset hvad de måtte finde på...

Ja...

I 2001, da jeg havde henvendt mig adskillige gange til kommunens jurister, modtog jeg en besked om, at jeg selv måtte henvende mig til banken og få ordnet problemet med de manglende udbetalinger. Jeg skal bede om, at man bemærker, at man henviste mig til at gå til banken...

...det var nemlig også svindel, for på det tidspunkt var kommunen - uden at fortælle os om det - forlængst begyndt at indbetale pengene til en konto, der for det første tilhørte Marianne, for det andet forlængst var blevet lukket.

Pengene udbetales den dag i dag via denne gamle konto.

Så når jeg henvendte mig til banken, kunne man her med god samvittighed sige, at man ikke kendte til, at der blev indbetalt penge til mig fra nogen overhovedet - at jeg jo iøvrigt slet ikke havde en konto i banken længere.

I 2002 dumper helt pludseligt en check til Marianne ind ad brevsprækken sammen med en anmodning om, at kommunen fortsat vil kunne udbetale til den gamle konto fra 1993.

Det var så i orden.

Der går så yderligere tid frem til udgangen af 2004, før vi får svar på vores direkte henvendelser. Svaret består af en kontoudskrift, som noterer et ret betydeligt tilgodehavende i banken.

...Og så begyndte cirkuset for alvor...

Først måtte vi fremsende indtil flere betalingsanmodninger, frem til 2006, hvor en del af pengene rent faktisk bliver overført.

I forbindelse med denne viderekontering modtager vi den første af de sære, dobbeltadresserede kvitteringer fra banken, i henhold til hvilken "Marianne i Freischling" har givet banken til opgave at udbetale en sum penge til "Marianne i Wien".

Du kan se en kopi af den type kvitteringer her lige nedenunder:


Vi syntes jo godt nok, at den bekræftelse af udbetalingen var mere end sær, så vi fremsendte senere en ganske almindelig anmodning om overførsel af beløbene til Mariannes konto i Wien, men det lykkedes aldrig at få banken til at gøre, som vi bad om.

Først da vi begynder at fremsende kopier af de "sære", dobbeltadresserede kontoudtog, og beder om en overførsel som den, der fremgår af det medsendte bilag, kommer pengene rent faktisk.

Nu har vi så igen, på baggrund af borgmesterens vejledning pr. 19. december 2008, fremsendt en ganske almindelig betalingsanmodning med kun vores korrekte, enkelte, gyldige adresse...

...og indtil videre med samme resultat: der er ikke overført så meget som en bukket femøre.

Det kan da godt være, at borgmesterens råd er korrekte og gode, men de holder altså ikke en halv meter i virkeligheden.

(...)

Et beroligende dementi fra det officielle, bulgarske nyhedsbureau...


...som man jo også ved i Danmark, var der voldsom mangel på naturgas i centraleuropa, fordi Ukraine og Rusland skændtes om betalingen.

I den sammenhæng bragte man i ORF, det østrigske statsfjernsyn, en lammende og deprimerende skildring af elendigheden i Bulgarien. Blandt andet så man billeder af en samling møgbeskidte mennesker, som, frysende og i dybeste elendighed, krøb sammen foran en slukket el-ovn.

I dag dementerede bulgarerne så over for den østrigske befolkning med følgende forklaring:

-Billedsiden stammede fra en roma-landsby, som aldrig havde været sluttet til gasnettet, og den helt stillestående elmåler, man havde bragt billeder af i Østrig, havde været ude af drift i mindst et årti, fordi man forlængst havde afbrudt leverancerne af elektricitet til samme roma-landsby.

Indslaget gav således et meget misvisende billede af bulgarernes sociale forhold.

Jeg ved ikke, om man skal grine eller græde over den forklaring, men den viser i hvert fald, at man i Bulgarien ikke anser romaerne - tidligere kaldet "sigøjnerne" - for rigtige borgere, og at man ikke mener, det er omtalen værd, at de i årtier er blevet nægtet adgang til de mest elementært nødvendige goder - derunder varme i de kolde vintre.

Jeg sover derefter helt roligt igen.

Iøvrigt vakte et kunstværk, som, i anledning af at Tjekkiet overtog EU-formandsskabet, blev udstillet i Bruxelles, vrede næsten overalt i Europa, fordi det tydeligt afslørede vores fordomme over for hinanden:

-At østrigerne ikke bestiller andet end at diskutere atomkraft - vel at mærke de andre landes - fordi Østrig har komplekser over at være det eneste land i verden, der har fuldt funktionsdygtige reaktorer stående i Zwentendorf, til en værdi af seks milliader schilling, som aldrig er taget i brug, fordi en folkeafstemning gik imod atomkraften som mulighed, og derefter konstant har forsynet østrigerne med en følelse af, at de har opført sig åndssvagt.

Denne følelse blev iøvrigt ikke bedre af, at atomkraftværkets bygninger nu bliver lavet om til folkeskole - den ubestridt dyreste i verden, selv om det er ganske almindelige landsbybørn, der skal bruge den.

-Og at man i Bulgarien udelukkende har de såkaldte "pedal-lokummer" er jeg helt sikker på, giver et dækkende billede af den bulgarske folkesjæl, som alle vi andre EU-borgere kender og afskyer den.

Kunstværket vakte vist mest af alt forargelse, fordi vi allesammen blev taget med bukserne nede i vores allerhemmeligste fordomme mod alle andre europæere.

Det bliver ikke kedeligt at være EU-borger i de kommende kriseår...

(...)


Kære Borgmester...

(...)
...som du kan se af nedenstående bekræftelse af overførsel pr. 12. februar 2009 fra din bank i Danmark til Mariannes i Østrig, tager dine embedsmænd gris på dig, når de hævder, at vi på egen hånd kan få banken til at bruge vores korrekte adresseoplysninger:

(kan forstørres ved klik på billedfladen)
Forud for overførslen havde vi selvfølgelig fremsendt en betalingsanmodning i anbefalet brev, som udelukkende indeholdt vores aktuelle adresseoplysninger - dem du selv bruger, når du svarer på vores henvendelser, og som dine embedsmænd åbenbart hævder, også er de oplysninger, man kan få, når man søger os i Folkeregisteret.

Som du nu kan overbevise dig om ved selvsyn, indgik vores korrekte adresse ikke engang, som den ellers plejer, på andenpladsen i ovenstående bilag. Der forekommer udelukkende forældede adresseoplysninger, som banken under ingen (normale) omstændigheder ville kunne gøre brug af.

Se evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2009/02/kvartalsrouletten.html

Se evt. ligeledes borgmesterens vejledning til os via dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/12/da-jeg-skrev-min-formodentlig-sidste.html






Jeg skal kort beklage,...

(...)

...at min vigtigste mailbox - den hos chello.at - er blevet hacket gentagne gange igennem de seneste to måneder, uden at jeg tidligere har opdaget noget.

Jeg kan kun opfordre til, at man igen tager kontakt til mig, hvis man har sendt noget, man mener, jeg ikke har modtaget, eller som jeg burde have besvaret.

Mailadressen skulle igen være så sikker, som den slags nu kan blive det.

På forhånd tak og undskyld ulejligheden.

....

Slagtilbud: Personlige engle til kun 30 euro stykket

...
...Selv om Østrig er omtrent så katolsk, som et land kan blive, har de sære typer overtro igennem de seneste 150 år haft kronede og gyldne dage. Selvsagt primært i Wien, hvor man har flest penge at smide væk af.

I en esoterikforretning beliggende på den meget, meget dyre adresse "Am Fleischmarkt" i Wiens centrum, kan man bogstaveligt talt købe alt mellem himmel og jord til helt egen brug.

Da jeg forleden kom forbi denne forretnings meget, meget store udstillingsvindue var dagens slagtilbud: En ægte, personlig engel, med tilhørende lærebog i brug af samme, og forsynet med en række navneforslag til den flyvende Gudstjener, som, materialiseret i en ca. 30 centimeter høj gipsstatue, skulle være ens personlige livvagt.

For at aktivere den indkøbte "tjener", skulle man så vælge et navn i bogen og derefter skrive dette med skønskrift på det medfølgende klistermærke, som så skulle klæbes på foden af statuetten.

Køberen skal så bare huske at råbe engelens "dåbsnavn", når han rammes af personlige problemer eller kommer i en farlig situation - så kommer den nemlig styrtende højstpersonligt ned fra Guds høje Himmel.

Det indlysende problem er, at ens modstander måske også har købt en engel - eller ti.

Man ser jo allerede i ånden, hvordan sommerens solrige søndagseftermiddage i Prater, hvor de familier, som gerne vil ses, den dag i dag, stadigvæk går tur i det grønne, vil udvikle sig, når gamle fjender tilfældigt mødes, og himlen pludseligt formørkes af sorte, glidende skygger og de afrevne fjer begynder at flyve til alle sider, ud over alt og alle.

Nå, på den anden side kan det jo være, at Wiens utallige byduer bliver så bange for at flyve derud, at man i hvert fald undgår at få lort i hovedet, når man promenerer i det grønne.

Ville jeg da tro.

...

At komme under venskabs dække....

Du kan finde en sammenfattende oversigt med dokumentation for sagsforløbet via dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/de-gode-grd-og-de-onde-lnge-leve-hans.html

Overskriften er muligvis misvisende, men det vil nok aldrig blive opklaret.

Jeg har et problem og en deraf følgende anmodning til de mennesker i Danmark, som gennem tiden har taget kontakt til os af forskellige grunde:

lad i det mindste mine børn være i fred - de hopper nemlig på den der, med "venlighed, omsorg og bekymring for ve og vel".

Inden for det seneste år har jeg (vi) fået henvendelser fra tre personer i Danmark.

Den ene angav at være en politibetjent fra København, som havde alle mulige ondskabsfulde ting at fortælle om en kollega, som jeg sporadisk har omtalt i mine henvendelser til de danske myndigheder. "Jeg måtte da godt bruge hans oplysninger, hvis jeg troede, de kunne hjælpe mig i kampen..."

Tilfælde nummer to var en meget gammel ven, der fremsendte fotos med "gamle minder" - problemet var bare, at en del af dem slet ikke forestilllede os - eller andre, vi kendte.

Den tredie henvendelse kom fra en gammel bekendt, som jeg sidste gang havde talt med for 27 år siden.

Som sagt, kan jeg ikke helt udelukke, at henvendelserne var ægte, men af ovennævnte grunde tillader jeg mig at tvivle.

Lige siden det lokale socialhelvede i Høje Tåstrup Kommune brød ud over mit ulyksalige hoved, har jeg med jævne mellemrum fået henvendelser fra mennesker, jeg havde kendt, og som "bare ville hjælpe".

Alt, hvad jeg fik, var dog sprogligt helt ensartet, og skulle tydeligvis tjene ganske andre formål.

De (breve og e-mails - sågar et par telefonopringninger) har hver gang overrasket mig, fordi, som jeg tidligere har skrevet om, havde stort set alle mine venner og bekendte, så længe vi opholdt os i Danmark, travlt med at lade, som om de aldrig havde set mig før eller overhovedet anede, hvem jeg var.

Jeg er altså vant til den slags.

Anderledes med mine døtre, som blev meget kede af det, da de seneste, to "gamle venner af familien" pludseligt afbrød forbindelsen kort efter sidste juleaften.

Jeg går ud fra, at de ("ægte bekymrede venner af familien") havde mistet interessen, fordi ingen af mine døtre var leveringsdygtige i væmmelige historier om overgreb og misbrug fra min side.

Måske burde man gøre det til en del af socialrådgiveruddannelsen at lære de studerende på Den sociale Højskole, hvordan de skal forholde sig, når de kommer ind i en sag, der kun eksisterer i et par af deres (overgennemsnitligt korrupte) kollegers hoved, og derfor er helt uden forbindelse til virkeligheden.

Sådan en som vores.

Den situation er der tydeligvis ikke taget højde for nogetsteds i vores stort udbyggede, potentielt fremragende, sociale system.

Jeg takker og anmoder om, at man i fremtiden ikke påfører mine døtre flere ubehagelige oplevelser - under venskabs dække...

Tak...

(...)

ps. der kører jo en større diskussion om det uansvarlige i, at man i flere kommuner ansætter uuddannede og studerende i socialrådgiverstillinger med fuld kompetence. Det skulle angiveligt forøge risikoen for "fejl" - men som man kan se af vores sag, der blev gennemført at fuldt uddannede, tildels erfarne medarbejdere, er der ingen garanti for noget som helst, når kommunens pengekasse bliver det vigtigste for den ansvarlige socialforvaltning og dens dikkende halehæng af politikere...

(...)

En kort gentagelse af "Udvej, Internet" (opr. bragt den 29. januar 2007):

Uddrag af artikel fra "Politiken" d.d:

»Kald det bare en gabestok«
Kosmetologskolerne, der ikke underlagt nogen offentlig kontrol, tager op mod 70.000 kroner for et uddannelsesforløb, hvor de unge ofte fungerer som gratis arbejdskraft i skolernes klinikker.
Det forhold vil Christine Antorini nu have sat under skærpet tilsyn.
»Jeg ser meget gerne, at de unge mennesker på en hjemmeside kan se, hvem der er gode, og hvem der slet ikke er. Kald det bare en offentlig gabestok, som måske kan skræmme de værste kvaksalvere væk«, siger Christine Antorini.
Samme forslag om at hænge synderne ud på nettet er også kommet fra studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange.

Det glæder mig, at selv en forhenværende, himmelsk belyst SFer og Danmarks "akademiker Nr. 1" kan komme til at mene, at Internettet er en acceptabel udvej, når alternativet er at stå komplet magtesløs over for kynisme, griskhed og svindel - præcis som vi har gjort det, blot over for et mindre antal "offentligt ansatte, private erhversdrivende".

(...)


Dansk Biedermeierhygge eller ægte interesse....


Nedenstående kom så dumpende ind i min mailbox umiddelbart efter, jeg havde modtaget borgmesterens seneste brev af 19. december 2008. Se iøvrigt weblogafsnittet lige nedenunder dette:

.---- ... schrieb:
> Hej Jørn
> Glædelig jul.
> Spændende sider du har skrevet, men svært at finde kronologien...
> Savner du ikke Taastrup?
> Med venlig hilsen
> C...
> tidl. ....skolen

Den 23. dec. 2008 06.38 skrev (jorn.meinertz@...)

Det var godt nok længe siden da. Det er sikkert svært at finde ud af den orden, webloggen er kommet i. Det havde jeg oprindeligt kompenseret ved at skrive en bog i 2002 om emnet, der lå til fri download på nettet. Den var imidlertid blevet så forældet i forhold til den sagsdokumentation, som trods alle problemer er tilgået mig i årenes løb, at det var pinligt.
Det seneste, jeg husker om dig, er, at jeg mødte dig sammen med O... J... i OBS i City 2, og ved den lejlighed opdagede, at det ikke kun var mig, der var blevet gråhåret siden sidst.
Jeg tror egentlig ikke, jeg savner hverken Tåstrup eller Danmark. Når jeg fortsætter striden med de kære mennesker på byens rådhus, skyldes det mest af alt følgende regnestykke: de "oplysninger", man brugte vedrørende mig i forbindelse med socialsagen i 1998, var alle fra før 1986. De fleste endda fra før 1983. Hvis man forestiller sig et lignende forløb - for det tilfælde mine døtre måtte ønske at bosætte sig i Danmark - vil de bestilte løgnehistorier fra blandt andre min gamle partikammerat Connie, komme til at kaste skygger langt ind i også mine børnebørns liv.
Rent bortset fra, at vi jo mistede alt, hvad vi ejede - og det var ganske meget.
I Wien sluttede jeg mig til Frelsens Hær som frivillig arbejdskraft allerede ved ankomsten i november 1998. Det var vel derfor, jeg slap så relativt billigt fra en hjerneblødning, som ramte mig i december 1998. "Billigt" fordi jeg ikke anede, hvad der var sket, før nogle år senere. Det var virkeligt en meget sær tid, og jeg blev noget chokeret sådan i løbet af 2003, hvor jeg igen for alvor kom til mig selv. Mest chokeret, fordi jeg ikke havde den fjerneste erindring om ret meget fra de mellemliggende, næsten fem år.

Men det var da hyggeligt at høre fra dig. Hvis din vej falder forbi Wien, er du meget velkommen til at kigge ind. Vi bor i en stor, dejlig lejlighed i Wiens "Regierungsviertel" og Marianne arbejder for det østrigske Justitsministerium (af alle). Min ældste bor i Bochum, hvor hun vil videreuddanne sig til omsorgsassistent for ældre mennesker, og min yngste afslutter snart gymnasiet - for at blive skuespiller, af alle sære ting

venlig hilsen

Jørn


Kære Jørn.
Ja det erlænge siden. Jeg kan ikke huske City 2 med O... Men som jeg husker det, meødte jeg dig sidst bag Brugsen på Østervej eller P-plads der. Du fortalte, at du var fjernlærer for søfolk (som jeg husker det) og boede i Taastrupgård med end anden kone, end hende, som jeg kendte.
Jeg var med min familie i Wien i efterårsferien 2007. Vi var kørt fra Tjekkiet, hvor vi var på en uges ferie. Jeg fik en bøde for at ignorere paskontrollen. Til gengæld betalte jeg ikke for at køre på motorvejen.
Jeres behandling af HT kommune er under al kritik. Jeg tror, at hvis man først kommer i søgelyset,så kan man ikke være sikker på noget.
Godt du klarede hjerneblødningen.
Vi ses forhåbentlig i Wien.'
Har du facebook?
Hilsen

C...






Billeder










Høje Tåstrup Kommunes samlede dokumentbestand II

...desuden mener jeg, det ville være passende at få afklaret, hvorfor det her foreliggende materiale afviger så kraftigt fra indholdet i blandt andet kommunens sags- og advisregister.

Er den form for "dobbelt bogholderi", som du evt. kan læse om via nedenstående link, acceptabel?

http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/de-gode-grd-og-de-onde-lnge-leve-hans.html

Bør man ikke snarere tage hensyn til, at de oplysninger, der bruges som baggrund for diverse lovintiativer på Christiansborg - in casu blandt andet kommunens version af vrøvlet - er så korrekt og komplet, at landspolitikerne har en reel mulighed for at tage stilling til konsekvenserne? Ikke mindst nu, hvor man sysler med en "barnets reform".

Hvis man tager kommunens materiale for pålydende, er denne reform af hensyn til hovedpersonerne, nemlig børnene, jo slet ikke nødvendig, fordi kommunerne gør alt, hvad de kan - uden at skele til egen ulempe?

Det kunne man jo i hvertfald tro, de gør, når man gennemlæser nærværende aktindsigt - men ikke hvis man kobler oplysningerne sammen med forfalskningerne i blandt andet sags- og advisregisteret.

samtlige dokumenter kan forstørres ved klik på billedfladen.
























(...)


Jeg har valgt at bringe kopier af den angiveligt komplette dokumentbestand vedrørende Høje Tåstrup Kommunes socialsag fra 1998,...


...fordi borgmesteren i sin skrivelse af 19. december 2008 anfører, at kommunen ikke mener at have et yderligere afklaringsbehov - og derfor ikke ønsker at modtage kopier af de godt 11 kilo dokumenter fra lokalmyndighedernes oprindelige arkiv, jeg er i besiddelse af.

Ifølge afgørelse i kommunens Børn- og ungeudvalg pr. 19. november 1998, skulle begge børn anbringes uden for hjemmet "foreløbig i et år", således at man pædagogisk kunne rette op på deres katastrofale fejludvikling.

For at kunne træffe denne afgørelse må man forud have truffet aftaler med såvel den døgninstitution, som skulle behandle Helena, som den plejefamilie der skulle hjælpe Christina.

Af hensyn til os allesammen mener jeg, det er vigtigt at få fastslået, hvilke plejepersoner i "anbringelsessektoren", der således havde givet tilsagn om, at modtage to velfungerende, normale børn fra et stabilt hjem til behandling for diverse symptomer, forårsaget af min alvorlige sindssygdom - uden at gøre opmærksom på det over for andre myndighedsinstanser.

Kort og godt: hvem var det, der kunne overtales og bestikkes til at fortie, at den samlede socialsag tydeligvis var svindel?!

se evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/12/da-jeg-skrev-min-formodentlig-sidste.html

samtlige dokumenter kan forstørres ved klik på billedfladen.




















Dokumentationen fortsættes nedenunder:

(...)







En kort erindring om optakten til problemet med de desværre bortkomne sagsakter. Skrivelse fra kommunen til Datatilsynet af 11. august 2005.

(...)

En tidstavle med emnet "Offentlighed i forvaltningen".

(...)

9. august 1998 indgiver vi den første anmodning om aktindsigt til Høje Tåstrup Kommunes socialforvaltning.

I august 2005 anmoder Høje Tåstrup Kommunes juridiske afdeling om udsættelse med svaret til Datatilsynet i forbindelse med en klage fra os. Angiveligt er især Familieafdelingens medarbejdere overbelastet med de manuelle rettelser, de skal foretage.

I juni 2007 indgiver min ældste datter en første anmodning om aktindsigt. Høje Tåstrup Kommunes juridiske afdeling svarer, at hun kun kan få en komplet aktindsigt, hvis vi ligeledes vil skrive under. Eftersom Helena ønsker selv at skabe sig klarhed over det, der skete i Danmark, nøjes hun med de få oplysninger, hun umiddelbart har adgang til.

I oktober 2006 rykker Datatilsynet igen for svar.

I november 2006 fremsender Høje Tåstrup Kommune de ønskede oplysninger til Datatilsynet.

I 2008, da min ældste datter, som i mellemtiden er fyldt 18, beder om den komplette aktindsigt, oplyser Høje Tåstrup Kommune ved Jan Skadhauge, at det ønskede materiale er bortkommet, pånær godt 20 sider som fremsendes i kopi.

I august 2008 fremsender Høje Tåstrup Kommunes juridiske afdeling endnu et af de dokumenter, vi første gang ønskede i august 1998. Dokumentet bekræfter, at Høje Tåstrup Kommune havde truffet aftale med Stenløse Kommune om, at vi først ville blive anset som "reelt bosiddende" i Høje Tåstrup Kommune, når det var afklaret, om vores børn havde brug for hjælp og støtte. Ved fiktivt at ændre tidspunktet for vores tilflytning fra den 20. februar til den 13. maj 1998, opnår man at kunne starte en socialsag med baggrund i en række bestilte anklager fra en ældre, skizofren dame af den daværende socialdemokratiske byrådsgruppes nærmere bekendtskab - tilsat en række forfalskede, lægelige oplysninger.

Det er i skrivende stund ikke lykkedes for os at få adgang til de dokumenter og oplysninger, som dannede baggrund for Høje Tåstrup Kommunes formodning om, at vores børn vantrivedes - såfremt sådanne overhovedet eksisterer.

December 2008 forsøger Høje Tåstrup Kommune igen at kvæle sandheden ved at hævde, at der ikke foreligger "et yderligere afklaringsbehov i sagen". Af samme grund afviser man at modtage de kopier af det (næsten) komplette sagsmateriale, jeg ligger inde med.

Se iøvrigt resten af webloggen...

(...)


Familien Simpson og Filosofferne

...
(Uddrag oversat fra den tyske udgave "Die Simpsons und die Philosophen" - antologi ved Irwin, Conard und Skoble, München, februar 2009)

Da hans sidste, store kærlighed havde brændt ham af, holdt Satan stormøde med sine vigtigste Fristere.

- Hvad skal vi nu finde på for at fremskynde umenneskeliggørelsen af Guds Skabninger på Jorden? spurgte han sine forsamlede assistenter fra Mørkets Rige,

Den ene efter den anden, hæslige Afdelingsledere med ansvar for Misundelse, Stolt- og Højrøvethed, kom med forslag.

De skildrede deres ideer med glødende farver.

Kontorcheferne for Liderlighed og Dovenskab læste højt fra deres omfattende, selvforfattede handlingsplaner og de talløse Juristsataner berettede om smuthuller og skjulte bagdøre i Guds omfattende lovgivning.

Satan var slet ikke tilfreds. Endog hans brillante Krigsminister kom ikke med noget brugbart. Satan lyttede dog behersket til dennes redegørelse for den ukontrollerede spredning af atomvåben, virus og andet, men da Krigsministeren nåede til den brede del om "Guerillakrigens filosofi", begyndte Satan at klikke utålmodigt med sin kuglepen.

Til sidst kunne Han ikke længere styre sin vrede. Han fejede alle de fine papirer af bordet og brølede:

- Det er jo bare en sludder for en sladder! Skal jeg i al evighed høre på jeres inkompetente vrøvl, som bare dækker over jeres fantasiløshed og minimale begavelse!

Er der virkelig ikke en eneste, der har fundet på noget nyt! Skal vi bare fortsætte med det samme, som vi har gjort i tusinder af år - helt uden fremskridt!

Da rejste den senest tilkomne, nyudnævnte Frister sig og sagde:

-Hvis De tillader, Deres Majestæt, jeg har en plan.

Satan satte sig beroliget ned igen, hvorefter den unge, Nye opridsede sin plan for et helt nyt "kontor".

Det for "Immaterialisation". Han sagde rent ud, at når Fyrsternes planer gik galt, skyldtes det, at man havde overset den væsentligste faktor i menneskets eksistens, det hårdeste bolværk mod Ondskaben: Den materielle verden!

Man havde aldrig angrebet den fysisk eksisterende virkelighed.

For så længe mennesket kunne blive ved med at opfinde og forny sin verden, ville det vedblivende være af mindre betydning, om Gud eller Satan havde overtaget - eller om Helvede overhovedet eksisterede.

Satan havde brug for en plan, et kontor, som angreb menneskets jordiske ejendom.

Mener du virkeligt, at Mennesket vil falde i vores fælder, hvis vi stjæler deres elendige ejendele fra dem!

Satan så meget mistroisk ud.

- Nej, Herre. Slet ikke. Vi skal slet ikke tage eller ødelægge noget, vi skal overbevise menneskene om, at de fra nu af kun skal udvikle sig mentalt - at de skal have en åndelig tilgang til deres virkelighed!

For så mister de det hele på en gang - når de ikke længere kan sanse deres rigdom, fordi deres såkaldte "Ånd" laver noget andet.

Vi erstatter fremskridtet på Jorden med abstrakter, diagrammer og spirituelle eksperter.

Vi lærer menneskene, at de alene skal forstå virkeligheden som et symbol for noget helt andet - noget Åndeligt, som altså ikke eksisterer.

Mennesket skal lære, hvordan man benytter sin rigdom til at fremkalde "sjælelige resultater".

Ikke noget med at nyde sin velstand og glæde sig - Mennesket skal udelukkende overveje, hvilken virkning hans ejendom kan have på Jordens "Sjæl".

Vi sætter ham til at gruble over det dybere formål med hver eneste stump, han ejer - ikke tingenes natur og egenskaber, kun deres formål.

-Menneskene er nemlig i den grad overbevist om, at de er alt for materielt fikserede, så de bemærker slet ikke, at vi systematisk udsletter deres virkelighed og erstatter den med en åndelighed, som vil efterlade dem helt hjælpeløse over for vores andre fristelser.

Vi skal også have ansat nogle fjernsynsprædikanter, som kan understrege menneskenes materialisme over for dem gennem det mest ansete og tillidsvækkende medium i universet - menneskets kabel-TV.

Satan rejste sig grinende og råbte:

- Kom, lad os drikke på vores snarlige, endegyldige sejr over alle de gaver Gud har givet til sine "børn". Skål for udslettelsen af virkelighedens og Himmelens Herre - min bror og evige modstander. Den gode Gud.

ps.

Når man så har læst om Simpson-familiens forhold til virkeligheden, kunne man jo passende slå et sving forbi de danske politikeres analyse af indvandrerproblemerne i Danmark.

Det hedder sig, at de "utilpassede" børn og unge fra indvandrerfamilierne laver en masse dyre problemer for det danske samfund.

De danner bander.

De respekterer ikke politiet.

De bruger vold.

De laver hærværk.

...for de har ikke sproglige forudsætninger for at gå ind i det danske samfund som gode, produktive borgere...

Hells Angels har været i Danmark i mere end 40 år. Jeg hørte om dem første gang, da de bankede de "hippier", som demonstrerede mod filmen "De grønne baretter".

Over for de danske myndigheder bruger indvandrerne særdeles effektivt de samme virkemidler, som myndighedernes bruger over for borgerne. Selvfølgelig angiver indvandrerne ikke hinanden - for de har lært, af blandt andet politiets fremgangsmåde, at bare man ikke "kan huske noget", er sandsynligheden for at slippe godt fra lovovertrædelse næsten 100%

Det var ikke et dansk avisbud, der blev slået ihjel med et boldtræ, vel?

Kan man stadig væk huske de almindelige danskeres protester mod det udvidede EU-samarbejde - eller det der skete, da man ryddede ungdomshuset.

Det med at futte noget af i protest og smide ting efter politiet er så sandeligt noget, de har lært af deres jævnaldrende, etnisk danske venner og bekendte.

Måske skulle man, før man begynder at bruge tvangsanbringelser og umyndiggørelse mod alt og alle, for alvor overveje, om man opfatter den slags foranstaltninger som en reel sænkelse af en kriminelle lavalder - eller om det skal være en hjælp for de familier man smider alle disse dyre pædagogiske foranstaltninger efter...

...

-Og så mange tak for de mere end 5.000 besøg inden for det seneste døgn. Det varmer og styrker at så mange viser deres interesse.

...




(...)