Samstag, 20. März 2010

Den store Bussemandseffekt, som tidligere var forbeholdt kommunens jurister...

...

Se evt.: http://politiken.dk/indland/article928798.ece





Der har været en del bekymring over "betonsocialismens" mulige genkomst.

De sorger er, som nedenstående udtalelse fra Socialrådgiverforeningens formand til, Bettina Post, viser, helt overflødige, for betonsocialismen har aldrig virkeligt forladt os:

»Vi skal sikre, at socialrådgivernes kompetencer bliver brugt der, hvor de giver mest nytte«, siger Bettina Post. Og det er, hvis socialrådgiverne styrker kontakten til daginstitutionerne, så de kan være med til at se de små signaler, som pædagogerne opfatter som bekymrende. (min fremhævelse)

Den holdning, at "vi må hellere sende en mere ud, der kan kigge på det samme, som de, der i forvejen arbejder med tingene, ser", var i hvert fald det, der medførte, at socialismen i Østeuropa til sidst kom til at virke så latterlig, at den for godt 20 år siden døde af grin.

Men det kan selvsagt også have noget at gøre med skrækeffekten, når selveste "fru Socialrådgiveren" kigger på børnene.

Jeg tror, alle danske forældre efterhånden til gavns har set eller oplevet de voldsomme konsekvenser af samme socialrådgiveres nære kontakt til og særlige evner med sorte katte og krystalkugler - ellers kan man eventuelt læse videre på denne weblog.

Og hvad vil man nu stille op med afkommet fra alle de mennesker, der på rådhuset har fået oprettet en "negativt, social systemarv"?

Var de sidste tyve års hetz mod alt og alle under 18 år i det danske samfund bare spildt ulejlighed - vil socialrådgiverne vitterligt erstatte deres hidtidige teoretiske registerforståelse af problemfamilier med iagttagelser i det virkelige liv - eller er det sådan, at socialrådgiverne skal stille i institutionerne, "klædt på" med det samlede arsenal af kommunale registreringer om "børnene og deres forældre"?

Altså skal indgyde skræk og rædsel hos alt og alle?

Så bliver den tilsyneladende interesse for børnenes og pædagogernes virkelighed mindst lige så dyr, som hele det sociale apparat er i forvejen.

Hvad nu, hvis man i stedet begyndte at opfatte børn og deres forældre som ligestillede, fornuftige samfundsborgere, og holdt op med , i god betonsocialistisk ånd, at ville belære alt og alle om den eneste, sande virkelighed - in casu holdningen hos et begrænset antal, dårligt uddannede, kommunale "specialister", som hverken er sociale eller rådgivende?


...