Det er altid ubehageligt for mig, når Danmark bliver rakket ned i de internationale medier. Jeg synes da selv, jeg har tilbragt de 44 år af mit liv i et ret godt land, der bare for en kort bemærkning, på grund af åndssvage slagord om "at beskytte disse samfundets de allersvageste", er gået fra forstanden.Den slags sker fra tid til anden i selv de bedste demokratier.
Krigen omkring rydningen af "Ungdomshuset" i sin tid nåede også frem til os via såvel nationale som internationale nyhedssendere, ORF, CNN og n-tv, og gav os et mere end skævt billede af forløbet, med politiet som de absolutte forbrydere og de unge forfulgte som de absolutte helte.
Det var udsigtsløst for mig at komme med indvendinger over for de østrigere, vi kender, fordi Skandinavien for dem er en slags "forjættet land", hvor befolkningen med succes har tilkæmpet sig store fordele og rettigheder over for det, som sædvanligt, forbenede myndighedsapparat.
Og det lige siden "de glade tressere" - som i Østrig var forlagt til "halvfjerdserne".
Og nu har man så krænket "Kirkeasylet".
Her i landet findes denne ordning nemlig i et vist omfang. Selvfølgelig adlyder man myndighederne, når de forlanger adgang til kirkelige besiddelser, men man hælper dem ikke med at finde nogen, der opholder sig der.
I den tid vi har boet i landet, har der været tre mediedækkede tilfælde. Det første var i Niederösterreich, hvor den ansvarlige, katolske biskop, Kurt Krenn, afviste at hjælpe politiet med at finde en polsk præst, der var efterlyst for bedrageri, og som man mente havde taget ophold på det lokale præsteseminarium i St. Pölten. Det viste sig senere, at denne præst hele tiden havde opholdt sig på et polsk sanatorium, fordi han var døende af kræft.
Det næste tilfælde vedrørte et Franziskanerkloster i Vorarlberg, hvor man mente, at en person, der var eftersøgt for mord, opholdt sig. Man fandt ham ikke, hverken der eller andre steder, og det hele lignede mest af alt politichikane, fordi man her havde at gøre med et kloster, som dels ligger i en meget lille alpelandsby, dels kun huser ialt syv gamle munke, hvorfor det ville have været umuligt at skjule en fremmed i længere tid.
Det tredie tilfælde drejede sig om en teenagepige fra Kosovo, som skulle udvises sammen med sin familie. Hendes mor gik fra forstanden og hendes far stak af, kort efter hans og børnenes tilbagevenden via lufthavnen i Tirana. Hun blev skjult af den lokale, katolske præst, som mente det var forkert at udvise pigen, der kun manglede et enkelt år i at tage sin studentereksamen. Pigen blev senere af præsten overgivet til myndighederne, fordi hun, som umyndig, ikke kunne påberåbe sig ret til kirkeasyl på egen hånd. Og de østrigske myndigheder fandt en lempeligere ordning, som i hvert fald gav hende mulighed for at fuldføre sin skolegang, før hun eventuelt ville blive returneret til Kosovo.
På samme måde reagerer man for eksempel også hos Frelsens Hær. Jeg havde for år tilbage en lang samtale med den daværende østrigske leder for denne frikirke/hjælpeorganisation, og han fortalte, at han i et enkelt tilfælde havde haft besøg af politiet i forbindelse med en eftersøgning af en eller anden svindler, og at han, på samme måde som hos den katolske kirke, havde åbnet døren og sagt, at politiet selvsagt meget gerne måtte gennemsøge ejendommen, men at han ikke ville hjælpe dem, og at han heller ikke ville oplyse, om den eftersøgte person befandt sig hos ham.
Og det er netop i den slags tilfælde, de kirkelige organisationer, fordi de ikke er statsbetalte som i Danmark, kan påberåbe sig visse rettigheder over for myndighederne, fordi disse skal trænge ind hos "private", når de gennemsøger en kirke, et kloster - eller for dens sags skyld kontorfaciliteterne hos Frelsens Hær.
Det giver helt anderledes klare linier, når der opstår uenighed mellem lovgiverne og trossamfundene.
Der er jo også flere som i diskussionen om rydningen af Brorsons Kirke i København har krævet, at præsten bliver fyret øjeblikkeligt med baggrund i "Tjenstmandsloven". Og det kan da sikkert lade sig gøre, men det viser netop, at religion og stat ikke burde have noget med hinanden at gøre.
Det kan altså ikke nytte noget at degradere kristendommen til at være en slags vælgerforening, der udelukkende kan opstille afdøde kandidater, som for eksempel Jesus og hans Apostle, til de lovgivende forsamlinger i Danmark.
Det er der godt nok nogle politiske partier, der mener, hvorfor de har forsøgt at gøre de lokale meningshedsråd til underafdelinger af deres egne organisationer, og lige præcis det er Den danske Folkekirkes største problem i denne sammenhæng såvel som i alle andre.
Og rent bortset fra det mener jeg ikke, politiet har gjort noget som helst forkert, da de ryddede kirken på baggrund af en lovligt truffet beslutning om udvisning af de tilstedeværende irakere.
Øretæverne burde uddeles til de højere rangerende embedsmænd, der har misbrugt denne lejlighed til virkeligt at vise, hvor "bare så enormt magtfulde" de kan være...
Til yderligere uddybning af Folkekirkens problemer med Tjenestmands- og Spytslikkermoral se evt. dette link: http://jp.dk/indland/article1782547.ece
...
