Dienstag, 11. Oktober 2011
Ingen kommentarer
(...for at gøre en lang historie kort, kan jeg oplyse, at fotoet her, dels forestiller mig,
dels er hentet fra forsiden af Frelsens Hærs Jubilæumsavis, som omtalt nedenfor)
Vores fire værdier
I Høje-Taastrup Kommune mener vi, at det ikke er alt der kan skrives ned i spilleregler og paragraffer – f.eks. omsorg, pleje og medmenneskelighed. Vi har derfor valgt fire grundlæggende værdier, som vi tager udgangspunkt i, når vi arbejder.
Værdierne forpligter på samme måde som regler og retningslinier og har den fordel at de gælder for alle områder og situationer – dvs. både hvor der er regler i forvejen, og der hvor der ingen er.
Vores fire værdier er:
Menneskelighed og et positivt livssyn
Engagement
Professionalisme
Helhed
Værdierne indeholder nogle af de helt centrale krav og forventninger, som vi har til hinanden som medarbejdere, kolleger eller ledere i kommunen. Og det er vores fælles ansvar, at værdierne får liv og effekt på arbejdspladsen og i vores opgaveløsning hver dag. Derfor er det en god idé at tale med dine kolleger og din leder om, hvordan I fortolker værdierne på din arbejdsplads.
Senest opdateret: 7. juli 2009
(...)
En anden opfattelse:
http://quousque-tandem.blogspot.com/2006/11/second-opinion-my-activities-from-811.html
(...)
10-års jubilæet, torsdag den 17. september 2009...
Her er så forsiden af den jubilæumsavis, Frelsens Hær udgav i forbindelse med festen sidste torsdag. Der er billeder af stort set alle, som igennem tiden har gjort et stykke arbejde på Salztorzentrum:
Skulle man have lyst til at lege "Hvem er Hvad" kan jeg oplyse, at der er fotos af: 7 socialrådgivere; en psykiater; fem uniformerede medarbejdere fra Frelsens Hær; diverse miltærnægtere; seks psykologer under uddannelse; to billledkunstnere; en exnonne; tre politikere, samt diverse andre, som jeg ikke personligt har kendt. Billedet kan forstørres ved klik på billedfladen, så man får bedre chancer for at afgive kvalificerede gæt.
Se evt. dette link: http://www.heilsarmee.at/swi/www_at.nsf/vw-dynamic-index/CCEB6A12004990A6C125760B00743035?Opendocument
(...)
Min musik til det "Zeitungstheater", der blev opført i...
...forbindelse med det 10-års jubilæum, der er omtalt nedenfor, er gået op til plads nr. 10 på IAC's hovedchart. Stykket hedder "ViennaLine".
Det er det højeste, jeg nogensinde har opnået. Musikken til "Theater Im Wendepunkt" nåede kun til plads nr. 15.
Se evt. dette link: http://iacmusic.com/genre_chart.aspx
.
Udrejsekommune?
E-mail af 4. september 2009 fra Høje Tåstrup:
"Hej. Vi talte med din datter i går aftes. Det er rigtigt, hun skal have sin dokumentation fra os som udrejsekommune."
Jeg havde spurgt, om de oplysninger, man havde afgivet fra Den danske Ambassade i Berlin vedrørende dokumentation til brug for indgåelse af ægteskab, kunne have sin rigtighed.
Og det havde de åbenbart, hvilket undrede mig dybt, fordi man i alle andre sammenhæng ellers var gået over til at omtale mig ("klageren"), som "en borger, der for mange år siden har boet i kommunen", altså i Høje Tåstrup.
Vi har, med andre ord, skullet betragtes som nogle borgere, kommunen ikke har nogen speciel forbindelse til og over for hvem, man derfor heller ikke har nogen særlige forpligtelser.
Jeg overvejede derefter at rette min forespørgsel vedrørende begrebet "udrejsekommune" til den lokale juridiske afdeling, hvor jeg er blevet henvist til alene at kontakte chefjurist Børge Bjerre, men det opgav jeg, belært af de tidligere erfaringer, som, hvis man overfører dem på den aktuelle situation, ville resultere i et forpligtende svar i rum tid før min 90-års fødselsdag.
Men heller ikke tidligere.
Og det synes jeg ikke, jeg kan vente på, så jeg har anmodet nogle andre om at vurdere, dels om begrebet "udrejsekommune" findes i den danske forvaltningslovgivning, dels, i bekræftende fald, hvilket omfang af forpligtelser dette medfører for samme.
Jeg synes, det er ganske imponerende, så meget Høje Tåstrup Kommune har gjort for at redde karrieren for de to ualmindeligt korrupte socialrådgivere, der startede de sidste 12 års hetz med deres "smarte" forfalskninger af sagsdokumentation og indhentning af anvendelige beskyldninger fra en ældre, skizofren dame - en redning, kommunen hele tiden har tilsigtet skal ske alene på bekostning af mine døtre...
Jeg håber selvsagt på en snarlig afklaring af ovenstående.
ps.
At vi "valgte at bringe vores børn i sikkerhed i udlandet" var, som du kan læse via nedenstående link, ikke helt uberettiget. Hvornår (fanden) begynder man at undersøge de enkelte medarbejdere i "børneanbringelsesbranchen" lidt nøjere? I dag er det mest krænkende for mig, at såvel to socialrådgivere som to autoriserede psykologer og en enkelt socialpædagog, mod hvem der længe har foreligget et omfattende dokumentationsmateriale for uprofessionel og sjusket embedsføring, fortsat arbejder med udsatte mennesker og deres børn:
Se evt. dette link: http://jp.dk/indland/article1824587.ece
Se evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/de-gode-grd-og-de-onde-lnge-leve-hans.html
(...)
Det globale fodgængerfelt...
Nu er skillelinierne i vores verden for alvor ved at forsvinde. Vi er ved at vokse sammen til en "global landsby", og det lyder da meget godt.
I hvert fald når man medtager, at risikoen for omfattende konfrontationer mellem uddannede, nationale hære er blevet ganske minimal.
Da Libyens leder, Ghadaffi, for tyve år siden erklærede Schweiz krig, var det latterligt med en undertone af forskrækkelse.
Når samme Ghadaffi for få dage siden sagde, at han vil forelægge FN's generalforsamling et forslag om at opdele Schweiz mellem dets nabolande, så den nation, han hader så inderligt, for altid vil ophøre med at eksistere, tænkte mange sikkert, idet de trak på skulderen, at han jo bare kan vente til Schweiz på et eller andet tidspunkt er fuldt integreret i EU, hvorefter den schweiziske nation også er væk for evigt.
Og det helt uden rabalder.
Her, hvor vi bor i Wien, er man forlængst blevet rendt overende af betalings- og arbejdsdygtige østeuropæere.
Man er blandt andet ved at føre hele vores gade tilbage til dens oprindelige Jugendstil-udseende, og ikke et eneste af de forskellige bygningarbejdersjak har talt tysk med hinanden.
Den russisk Ortodokse hovedkirke ligger lidt længere nede mod Rennweg (det sted, hvor fyrst Metternich fastholdt, at "Balkan begynder") og er lige blevet gennemrestaureret for penge fra Moskva.
Usandsynligt flot, og altid velbesøgt af familier i store, dyre biler på wienerplader.
Der ligger også en polsk-katolsk kirke lige i nærheden, med en meget smuk skulptur af pave Johannes Paul II på plænen foran.
En almindelig katolsk kirke ("østrigsk-katolsk", kunne man vel sige).
"Sacre-Coeur" har børnehave og fritidshjem lige om hjørnet.
En gyde har lige pludseligt fået forkørselsret frem for en større vej, fordi blandt andet bilerne fra Den bulgarske Ambassade, der nærmest ligger i vores baghave, skal kunne køre væk uhindret og om nødvendigt i stor fart på grund af faren for attentater.
Det kinesiske Generalkonsulat og Den kenyanske Ambassade er forlængst sikret disse rettigheder.
Samt et par hjemløst virkende demonstranter for et "Frit Tibet".
De lokale supermarkeder, der i erkendelse af denne nye verden har sikret sig ensartet fremmedsprogede medarbejdere, fungerer som integrationspladser for ungarer ("Zielpunkt") og tyrkere ("Spar"), samt for de folk fra alle verdens lande, som skal lære at være arbejdsomme for en mindsteløn ("Billa").
Nu er det jo ofte sådan, at de af de fremmede, der placerer sig bedst i en storby, er de mest velhavende, og således også i Wien.
Velhavere er vant til at få eller købe deres vilje.
Således også her - men ikke vendt mod østrigerne, fordi de fremmede også godt ved, at de er nødt til at holde en pæn facade over for værterne, der, i et anfald af komplet, økonomisk irrationalitet, ellers kunne finde på at smide dem ud.
Så det er ikke et personligt problem for mig, jeg ligner nemlig efterhånden alle andre østrigere her fra byen.
Jeg har aldrig haft personlige, "etniske" problemer.
Men når de tidligere krigsførende landes borgere så støder sammen i gaderne, går det galt.
Det er selvsagt ikke nær så ødelæggende, som når landene fører krig mod hinanden, men det bliver tydeligvis mere og mere udbredt, at de forskellige nationaliteter enten ansætter professionelle livvagter, eller, for de knap så kapitalstærkes vedkommende, allierer sig med internationale rockerbander.
Jeg har et par gange i Wiens lufthavn, Schwechat, mødt nogle ungarske Hells-Angels, der stod med store skilte for at afhente forskellige østeuropæiske pinger - og dem skal jeg helt sikkert ikke have noget i klemme hos.
De er så totalt frygtindgydende, som det overhovedet kan tænkes.
Og på et eller andet tidspunkt vil det gå galt f.eks. i netop denne lufthavn, fordi blandt andre de helt store rejsegrupper, russerne og ungarerne, i den grad hader hinanden, at man sikkert kun forstår det, hvis man tilhører et af de to folk.
Samtidig er netop ungarerne begyndt at interessere sig meget for de ungarsksprogede mindretal i blandt andet Slovakiet og vil have det område, de bor i, gjort til en ungarsk provins, på trods af at "grænserne er faldet"...
...nej, ikke af kærlighed, men fordi de ungarsksprogede slovaker, der jo taler det nødvendige, malabariske, som ingen andre kan lære, bliver hentet til Ungarn som fremmedarbejdere og derfor trykker lønnen hos "rigsungarerne".
Og Rumænien har truet med at give rumænske pas til deres "landsmænd" i Moldavien - ca. 100.000 EU-duelige pas på en gang.
Bare for at vise, hvor magtfulde de egentligt er, landets lidenhed og økonomiske svaghed til trods.
Hvilket medførte sammenstød nede på Karlsplatz mellem randgrupper fra Ungarn ("Garden") og randgrupper fra Bulgarien (aner ikke, hvad de kalder sig), der iøvrigt stadigvæk bruger deres lands kejserlige dobbeltørn som emblem på deres læderjakker.
Og spørg mig ikke om, hvorfor netop de sloges over de rumænske mindretal.
For slet ikke at tale om de pæne unge russere, der går til gudstjeneste her lige nede om hjørnet og altid er klædt i krigsdueligt tøj, læder og camouflage, for alle eventualiteters skyld...
De store krige er væk - nu er der kun den personlige nederdrægtighed mellem forskellige folk, der bor i samme opgang og har deres traditionelle indstillinger til verden og dens mennesker med hjemmefra...
Man har privatiseret de tidligere tiders storkrige - og det bliver ikke til fordel for den enkelte EU-borger.
Fremover vil der sandsynligvis aldrig igen blive afsendt et større antal postkort med besked om, at den og den er "faldet i kamp for fædrelandet".
Det vil i stedet komme til at hedde:
"Deres søn døde heltemodigt i fodgængerfeltet på Åboulevarden, fordi nogle globaliserede desværre troede, at han også var globaliseret, og det endda globaliseret fra et af den førstnævnte, globaliserede gruppes gamle, gamle globaliserede fjendelande. Vi beklager Deres tab, og udtrykker håbet om, at de ikke har flere afholdte og elskede familiemedlemmer, De kan miste!"
Musikken til "Theater im Wendepunkt" er,..
...af grunde jeg ikke kender, igen gået op til en 30.- plads på IAC's hovedchart. Den har ellers ligget nede omkring plads 1.300, så jeg anså den endnu engang for håbløst fortabt.
Teatergruppen har iøvrigt sin næste forestilling den 17. september 2009 i forbindelse med "Salztorzentrum"s 10års jubilæum. Dennegang opfører man tre små afsnit med "Zeitungstheater", der i sin tid blev udviklet som del af brasilianeren Agusto Boals "De undertryktes teater".
Tælleren for nærværende weblog har passeret 700.000, deraf de knap 500.000 i løbet af 2009.
Borgerservice på Høje Tåstrup Rådhus har faktisk læst den af mig fremsendte e-mail, som afgiver besked, når den åbnes af modtageren - og læsningen er endda foregået længe før normalarbejdstids begyndelse.
Jeg skal beklage, at jeg oprindeligt havde skrevet "længe efter normalarbejdstids ophør", men der var en dum fejl i bekræftelsens tidsstempling. Rent bortset fra, at den brugte og nødvendige jobentusiasme sandsynligvis er den samme, hvadenten det skete "længe før" eller "længe efter".
Jeg undskylder min indledningsvist negative vurdering af det forestående forvaltningsforløb.
(...)
Ælle, bælle og så vidre...
Min ældste datter, der bor i Tyskland og nu vil giftes med en tysk statsborger, har netop fået oplyst fra Den danske Ambassade i Berlin, at hun skal henvende sig til sin sidste, danske hjemkommune, altså Høje Tåstrup, for at få udstedt de nødvendige dokumenter.
Man skal selvfølgelig aldrig annoncere et lamt forvaltningskaos på forhånd, men netop Høje Tåstrup Kommune har i en angiveligt fuldstændig aktindsigt, min datter fik i hænde sidste år, fastholdt, at man ikke har adresseoplysninger vedrørende hende, der er nyere end juli 2002, da vi fraflyttede vores første lejlighed i Wien/Döbling på Heiligenstädter Strasse 33/1/19 - 1190 Wien.
Og når man ikke engang har nyere adresseoplysninger, hvordan skulle man så vide noget som helst andet. Angiveligt er Helenas aktuelle adresse (Freischling, Niederösterreich) i forbindelse med udstedelsen af hendes første, danske pas i februar 2006, ikke registreret andre steder end på Den danske Ambassade i Wien.
Jeg har selvfølgelig pligtskyldigst rettet forespørgsel til Høje Tåstrup Kommunes Borgerservice og i første omgang konstateret, at de ikke bryder sig om e-mails, som afgiver en bekræftelse til afsenderen, når de åbnes. Så nu har jeg sendt en mere - uden denne tilknyttede forvaltningsbyrde.
Jeg kan slet ikke vente på næste kapitel i denne uendelige historie.
Se evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2009/03/jeg-har-valgt-at-bringe-kopier-af-den.html
Se evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/10/og-ret-efter-da-helena-var-fyldt-18-og.html
Se evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/de-gode-grd-og-de-onde-lnge-leve-hans.html
...
Randbemærkninger...
I går oplyste politiet, at sagen imod mig omkring skaden på en anden bil på en parkeringsplads i Wien var blevet indstillet.
Man havde ellers i første omgang udstedt en "Strafverfügung" på 200 Euro imod mig, fordi man mente, jeg havde givet utilstrækkelige oplysninger til brug for politiets efterforskning. Det var derfor en helt ubeskriveligt dejlig oplevelse, da man, efter jeg havde haft mulighed for at indgive en protest, meddelte mig, at bødekravet på baggrund af de af mig indleverede dokumenter, var trukket tilbage.
Det er, som man kan overbevise sig om ved at læse de forskelige afgørelser, jeg har modtaget fra Danmark, noget helt nyt for mig at møde en myndighed, der rent faktisk giver mig en chance og ikke bare børster mig af og ignorerer al foreliggende dokumentation.
Det var så også mit indtryk, at den myndighedsterror, vi har oplevet i vores eget land, ikke var noget, der skete som hovedregel i Østrig.
Det er sommetider ret rart at være dansker, i hvert fald når man ikke skal trækkes med slagordsforkyndende kommunalpolitikere - det er, kort sagt, rart at være dansker i udlandet.
PS. vedrørende den åbenbart ret ophidsede diskussion om, hvorvidt man må have afklædte damer hængende på skolen: Da grækerne, under ledelse af makedonerkongen Alexander den Store, bredte deres magtområde ud til Orienten, har man altid hævdet, at denne "kulturfusion", kendt som "Hellenismen", medførte, at de græske statuer igen fik tøj på.
Europæernes kultur er jo i de senere årtier i høj grad blevet påvirket netop fra Mellemøsten og Levanten. Måske er det bare den slags, der sker - og selv om Hellenismen af mange blev anset for at været en dekadent udgave af den antikke Græske kultur, kan man vist ikke påstå, at dens internationalisme og kulturelle rigdom - derunder biblioteket i Alexandria - var af det onde.
Bortset fra, at de græske statuer ikke længere kunne nydes i bar røv - hvilket vel i den sammenhæng, er en minimal pris.
...
"Bismarckiseringen" af Danmark...
I 1887 udtalte det liberale, tyske parlamentsmedlem, Georg von Bunsen, følgende om det preussiske arbejde med at samle Tyskland: "Bismarck gjorde Tyskland stort, og derfor blev tyskeren lille."
Lige så længe jeg kan huske, har man i Danmark talt om den tiltagende "amerikanisering" af vores samfund.
Man har talt så længe og så meget om det, at det, betragtet som negativt fænomen, er blevet en accepteret sandhed.
Vi taler om "amerikanisering" når bander støder sammen i vores gader; når forbrydere skyder rigeligt og tilfældigt omkring sig.
Når man skyder efter politiet, er det "amerikansk" - for det har man ellers aldrig gjort i Danmark!
Og det er da vist rigtigt nok.
Samtidigt maner ordet "amerikanisering" billeder frem på vores nethinde, der viser et samfund med store sociale forskelle, fattige mennesker uden rettigheder - et samfund, som vi under ingen omstændigheder ønsker det.
Jeg har altid ment, at det var forkert, når man brugte det amerikanske samfund som negativt billede for en samfundsudvikling præget af kulde og ensomhed - af forladthed i vanskelige livssituationer.
Et samfund, hvor mennesket i sig selv ikke betyder noget - hvor menneskets pengepung og fine forbindelser er afgørende.
Et land, hvor almindelige mennesker kun har en chance for at finde tryghed, selvværd og beskyttelse ved at slutte sig til en eller anden "bande" - mafiaen, rockerne o.s.v.
Det samfund, hvor politiet, som den amerikanske sangerinde og ghettodame, Tracy Chapmann, sang om for mere end 20 år siden, "comes late if they come at all!"
Og er det berettiget at give amerikanerne skylden for det hele?
Først og fremmest kan jeg, som udlært dansker med mere end 30 års læretid fra hovedstadsområdet, konstatere, at det danske forvaltnings- og justitssystem i årtier har arbejdet efter amerikansk forbillede, med en myndighedspraksis som forlængst er holdt op med at interessere sig for det arbejde, man angiveligt skal udføre.
En "Amerikalignende" utryghed har uden tvivl spredt sig hos en masse mennesker, der ved, at de, hele livet igennem, må acceptere, hvis de eller deres familie bliver ofre for forbrydelser, at de er helt igennem udleveret til forbryderne, uden chance for at få hjælp fra samfundets side.
Almindelige mennesker, som, hvis de, når de med rimelighed har brug for myndighedernes hjælp, kan prise sig lykkelige, hvis de ikke også bare roder sig ind i chikane og nederdrægtigheder fra "Lovens" side.
Når vi derfor ser flere og flere sammenslutninger af almindelige mennesker i "bander", kan man godt kalde det for en "amerikanisering", fordi de danske myndigheder meget tidligt udviklede en "amerikansk" arrogance og ligegyldighed over for almindelige menneskers problemer.
For mange år siden kom det for eksempel også frem, at de danske banker ikke så gerne engagerede sig med kunder fra bestemte boligområder - og heller ikke med folk, der bar fornavne som Brian og Johnny.
Ligeledes en helt igennem amerikaniseret "penge- og samfundsvidenskabelighed".
Og på rådhusene?
Jeg kan huske, da jeg i 1988 blev skilt og pludseligt stod uden tag over hovedet, og uden økonomisk mulighed for at skaffe det, henvendte mig på mit daværende "hjemmerådhus" i Høje Tåstrup Kommune og i første omgang fik at vide, at man jo havde afskaffet (fjernet) de kommunale ventelister og derfor ikke længere havde boligmangel.
Samt at borgerne derfor måtte klare sig selv.
Der var iøvrigt, oplyste den venlige dame, mellem halvandet og toethalvt års ventetid på en lejebolig.
Men det var af rent "administrative" grunde og ikke, fordi man manglede lejligheder som sådan.
Heldigvis kendte jeg "nogle" fra mit mangeårige, politiske arbejde i kommunen, så jeg fik en lejlighed, før jeg landede i rendestenen - hvilket, skal tilføjes, sandsynligvis, på grund af mit havarerede hjerte, ville have slået mig ihjel.
Dengang havde jeg selvfølgelig heller ikke, som da socialsagen mod mine døtre brød løs, fået nyt efternavn midt i det hele - så man vidste godt, hvem og hvad jeg var, da jeg ringede til rådhuset, og lod mig derfor komme til orde, før man gjorde noget.
Den fulde, kommunale blomstring inden for stormagts- og bunkebehandling af borgerne hørte trods alt en senere, proklamatorisk tid til.
Og sidst men ikke mindst, har man fra det offentliges side over en lang årrække udviklet et system, hvor borgerne godt nok har rettigheder, men selv må sikre sig dem ved den nærmeste domstol - fordi kommunen, på baggrund af sit "konkrete skøn", "forstår reglerne lidt anderledes i dette konkrete tilfælde tilfælde".
Er det så den forhadte "amerikanisering"?
Nej, det drejer sig langt mere om, at EU vil gøre sine samlede medlemslande til en "stormagt", og i en stormagt må den enkelte nødvendigvis flyttes væk fra vores bevidsthed og dermed anonymiseres.
Hvis man ser film med Det tredie Riges hære, bemærker må jo, at de, pånær nogle få, vigtige ledere, er en helt igennem anonym masse, der marcherer i takt og handler på kommando.
Man ser den forhadte "prøjsermaner" i alt, hvad tyskerne lavede af ulykker i løbet af 2. Verdenskrig.
Den samme forhadte "prøjsertænkning" som nu udbredes til samtlige EU-lande og deres borgere, fordi EU, som økonomisk og militært stærkeste område i verden, nu vil indtage sin plads - man føler sig fristet til at tilføje "i Solen", sådan som den sidste tyske kejser, Wilhelm den Anden, hele tiden talte om.
Men nu er det ikke Tyskland, nu er det EU, der skal banke dem allesammen.
Europæerne har valgt at gøre EU stort, så de selv er blevet små.
Nu udsender vi også danske soldater til Irak og Afghanistan. Soldater som bliver skudt og lemlæstet.
Man kunne vel godt tale om "amerikaniserede" myndigheder i Danmark fra tiden omkring den første oliekrise i 1973 og fremefter.
Man kunne også tale om udbredelsen af en generel, europæisk stormagtside, som vi allesammen prøver at ignorere i håbet om, at den så forsvinder igen.
Eller vi kunne konstatere, hvilket ville være det mest rimelige, at europæerne, som stamfædre til den hvide del af den amerikanske befolkning, gang på gang i historiens løb, har dokumenteret sine helt egne evner til at begå svinestreger af dimensioner - såvel mod andre, som mod sig selv.
...
Brevet fra 6. august 2009, der ikke kan skrives i Østrig.
Jeg skal lige kort forklare, hvorfor ovennævnte brev er en umulighed, uden "fremmed" indblanding.
Som jeg tidligere har forklaret, var min bil involveret i et eller andet "parkeringspladsuheld" den 30. maj 2009. Jeg havde lånt den ud til en af mine gode venner, der, sammen med sin kone, havde brugt den til en udflugtstur til IKEA, som ligger ret langt uden for Wien, og derfor kun vanskeligt kan nåes med offentlige transportmidler.
Her i Østrig er det forsikringsselskabet, der udleverer nummerpladerne til ens bil.
Når man har tegnet de lovpligtige mindsteforsikringer hos selskabet, udleverer de så pladerne fra det Forbundsland/Bezirk, hvor man har "Hauptwohnsitz" i (se venligst min "Meldezettel" længere nede).
Man får så plader, der er forsynet med Forbundslandets våbenskjold og kendingsbogstaverne fra ens hjemmeBezirk.
I Wien er våbnet et hvidt kors på rød bund - næsten som Dannebrog - og et indledende "W" før det egentlige nummer. Der er nemlig, på trods af byen størrelse, kun et Bezirk her.
Sammen med pladerne får man så en "Zulassung", forsynet med de nødvendige oplysninger om såvel bil som ejer, derunder ejerens lovligt registrerede adresse, som den fremgår af ejerens Meldezettel, og denne Zulassung skal altid befinde sig hos den lovlige fører af bilen, og skal forevises myndighederne i alle forhold, der angår brugen af det pågældende køretøj.
I dette tilfælde havde min ven altså fået den, sammen med forsikringspapirerne og mit abonnementskort til "ARBÖ", den østrigske, socialdemokratiske udgave af FDM.
Så langt så godt.
Som det imidlertid fremgår af brevet fra mit forsikringsselskab, lader man, som om man tror, at jeg er bosiddende på min gamle adresse i Freischling, der er beliggende i Bezirk Krems i Niederösterreich.
Det kan kun betyde, at man har fået min adresse fra andre end de normale kilder.
For hvis man officielt havde bemærket, at jeg var identisk med den person, der har Zulassung til bilen, havde forsikringsselskabets computer, automatisk og helt uden mulighed for modsigelse, spyttet min nuværende adresse i Wien ud i adressefeltet.
Man har altså troet, at jeg var den ansvarlige fører af bilen på ulykkestidspunktet, til trods for sammenfaldet i såvel navn som statsborgerskab, og ikke den lovlige ejer af ulykkesbilen, hvis nummer selvsagt begynder med et "W".
Jeg oplyste meget hurtigt forsikringsselskabet om fejlen, og man takkede mig mange gange og meget ydmygt for korrektionen.
Nu er problemet bare, helt enkelt formuleret: hvor fanden kommer de forkerte oplysninger så fra?
De kunne være kommet fra den ven, der havde lånt bilen, fordi vi selvsagt også kendte hinanden godt, da vi boede i Freischling. Min ven har talt med såvel det ansvarlige politi som den angiveligt skadelidte bilejer.
Selvfølgeligt kan den forkerte adresse ikke være kommet fra ham, for han hjalp os med at flytte her til denne lejlighed i Wien - og det har han ikke glemt.
Politiet kunne være en anden fejlkilde, men eftersom de kender såvel min identitet som ejer af bilen - politiet får jo alle relevante oplysninger fra forsikringsselskabet, når de taster bilens nummer på deres computer - og eftersom politiet også, i hvert fald siden den 14. juni 2009 har været bekendt med den ansvarlige bilists identitet - denne havde forlængst oplyst sit kørekortnummer - kan den forkerte adresse næsten kun være kommet fra den skadelidte.
Og det selvsagt imod bedre vidende.
Jeg skal også lige oplyse, at vores bank pludseligt var begyndt at bruge vores forældede adresse, men at de, da jeg gjorde opmærksom på, at de forlængst havde en kopi af min gyldige Meldezettel, og i lang tid havde brugt vores korrekte adresseforhold, hurtigt berigtigede dette og undskyldte denne "uforståelige fejl".
Sagt meget kort og uden virkelig mulighed for bevisførelse, hører jeg, i dette pludseligt adresseroderi her i Østrig, lyden af diverse danske embedsmænd, som i mere end et årti har moret sig med at genere os og vores børn med svindeladresser, svindelbreve og svindelafgørelser, der nu har travlt med at vaske hænder - og vaske hænder, og vaske hænder...
("det hele har beroet på lokale fejl i adresseregistreringen, såvel som i klagers gentagne vildledningsmanøvrer over for de danske myndigheder")
Og grant skuer man jo, hvor galt det kan gå for danskere i udlandet, når dette udland uden videre tror på, at Danmark på alle områder er et demokratisk retssamfund med udstrakt beskyttelse af borgerne mod myndighedsovergreb...
se iøvrigt dette hyggelige gruppebillede: http://quousque-tandem.blogspot.com/2009/07/min-kone-fotograferet-pa-volksopers.html
...
En vælgerforening med afdøde kandidater.
Det er altid ubehageligt for mig, når Danmark bliver rakket ned i de internationale medier. Jeg synes da selv, jeg har tilbragt de 44 år af mit liv i et ret godt land, der bare for en kort bemærkning, på grund af åndssvage slagord om "at beskytte disse samfundets de allersvageste", er gået fra forstanden.
Den slags sker fra tid til anden i selv de bedste demokratier.
Krigen omkring rydningen af "Ungdomshuset" i sin tid nåede også frem til os via såvel nationale som internationale nyhedssendere, ORF, CNN og n-tv, og gav os et mere end skævt billede af forløbet, med politiet som de absolutte forbrydere og de unge forfulgte som de absolutte helte.
Det var udsigtsløst for mig at komme med indvendinger over for de østrigere, vi kender, fordi Skandinavien for dem er en slags "forjættet land", hvor befolkningen med succes har tilkæmpet sig store fordele og rettigheder over for det, som sædvanligt, forbenede myndighedsapparat.
Og det lige siden "de glade tressere" - som i Østrig var forlagt til "halvfjerdserne".
Og nu har man så krænket "Kirkeasylet".
Her i landet findes denne ordning nemlig i et vist omfang. Selvfølgelig adlyder man myndighederne, når de forlanger adgang til kirkelige besiddelser, men man hælper dem ikke med at finde nogen, der opholder sig der.
I den tid vi har boet i landet, har der været tre mediedækkede tilfælde. Det første var i Niederösterreich, hvor den ansvarlige, katolske biskop, Kurt Krenn, afviste at hjælpe politiet med at finde en polsk præst, der var efterlyst for bedrageri, og som man mente havde taget ophold på det lokale præsteseminarium i St. Pölten. Det viste sig senere, at denne præst hele tiden havde opholdt sig på et polsk sanatorium, fordi han var døende af kræft.
Det næste tilfælde vedrørte et Franziskanerkloster i Vorarlberg, hvor man mente, at en person, der var eftersøgt for mord, opholdt sig. Man fandt ham ikke, hverken der eller andre steder, og det hele lignede mest af alt politichikane, fordi man her havde at gøre med et kloster, som dels ligger i en meget lille alpelandsby, dels kun huser ialt syv gamle munke, hvorfor det ville have været umuligt at skjule en fremmed i længere tid.
Det tredie tilfælde drejede sig om en teenagepige fra Kosovo, som skulle udvises sammen med sin familie. Hendes mor gik fra forstanden og hendes far stak af, kort efter hans og børnenes tilbagevenden via lufthavnen i Tirana. Hun blev skjult af den lokale, katolske præst, som mente det var forkert at udvise pigen, der kun manglede et enkelt år i at tage sin studentereksamen. Pigen blev senere af præsten overgivet til myndighederne, fordi hun, som umyndig, ikke kunne påberåbe sig ret til kirkeasyl på egen hånd. Og de østrigske myndigheder fandt en lempeligere ordning, som i hvert fald gav hende mulighed for at fuldføre sin skolegang, før hun eventuelt ville blive returneret til Kosovo.
På samme måde reagerer man for eksempel også hos Frelsens Hær. Jeg havde for år tilbage en lang samtale med den daværende østrigske leder for denne frikirke/hjælpeorganisation, og han fortalte, at han i et enkelt tilfælde havde haft besøg af politiet i forbindelse med en eftersøgning af en eller anden svindler, og at han, på samme måde som hos den katolske kirke, havde åbnet døren og sagt, at politiet selvsagt meget gerne måtte gennemsøge ejendommen, men at han ikke ville hjælpe dem, og at han heller ikke ville oplyse, om den eftersøgte person befandt sig hos ham.
Og det er netop i den slags tilfælde, de kirkelige organisationer, fordi de ikke er statsbetalte som i Danmark, kan påberåbe sig visse rettigheder over for myndighederne, fordi disse skal trænge ind hos "private", når de gennemsøger en kirke, et kloster - eller for dens sags skyld kontorfaciliteterne hos Frelsens Hær.
Det giver helt anderledes klare linier, når der opstår uenighed mellem lovgiverne og trossamfundene.
Der er jo også flere som i diskussionen om rydningen af Brorsons Kirke i København har krævet, at præsten bliver fyret øjeblikkeligt med baggrund i "Tjenstmandsloven". Og det kan da sikkert lade sig gøre, men det viser netop, at religion og stat ikke burde have noget med hinanden at gøre.
Det kan altså ikke nytte noget at degradere kristendommen til at være en slags vælgerforening, der udelukkende kan opstille afdøde kandidater, som for eksempel Jesus og hans Apostle, til de lovgivende forsamlinger i Danmark.
Det er der godt nok nogle politiske partier, der mener, hvorfor de har forsøgt at gøre de lokale meningshedsråd til underafdelinger af deres egne organisationer, og lige præcis det er Den danske Folkekirkes største problem i denne sammenhæng såvel som i alle andre.
Og rent bortset fra det mener jeg ikke, politiet har gjort noget som helst forkert, da de ryddede kirken på baggrund af en lovligt truffet beslutning om udvisning af de tilstedeværende irakere.
Øretæverne burde uddeles til de højere rangerende embedsmænd, der har misbrugt denne lejlighed til virkeligt at vise, hvor "bare så enormt magtfulde" de kan være...
Til yderligere uddybning af Folkekirkens problemer med Tjenestmands- og Spytslikkermoral se evt. dette link: http://jp.dk/indland/article1782547.ece
...
For god ordens skyld: dette er min nyeste "Meldezettel", udstedt den 25. april 2006...
...den indeholder præcis de informationer, jeg har videregivet (og de østrigske myndigheder har attesteret) til de danske myndigheder, derunder Den sociale Sikringsstyrelse og Høje Tåstrup Kommune. Jeg har dog fjernet nogle få tal fra den, dels fordi de er uden betydning uden for Østrigs grænser, dels for at forhindre misbrug.
Den får man udstedt, når man ændrer adresse her i landet. Den er forsynet med dato, identitet, adresse m.v.
Og når det kommer til uenighed om folks adresseforhold, er dette det eneste, gyldige dokument - også hvis myndighederne har kvajet sig.
Som udlænding skal man altid have den på sig sammen med sit pas, og begge dele skal kunne forevises, hvis myndighederne skal fastslå ens identitet og ens lovlige ophold her i landet.
Og det sker egentlig ret tit. For eksempel ved de omfattende kontrolkampagner færdselspolitiet gennemfører her i Wien.
Et dokument som dette ville have forhindret Høje Tåstrup Kommune i at svindle med datoen for vores tilflytning, og ville derfor også have forebygget overgrebene mod mine døtre, som alene skete, fordi man kunne sende regningen videre til betaling hos Stenløse Kommune.
Nå ja - vi er jo allesammen danskere! Eller hvad?
...
...
ps. Tak for de ialt 420.000 besøg på denne weblog siden Nytår.
Jeg kan slet ikke udtrykke min taknemmelighed.
(...)
Gad vide, om Den sociale Sikringsstyrelse heller ikke kan finde sin egen adresse...
...i det danske folkeregister, eller om der bare ikke står, hvilket land den ligger i:
Eller om den Leveattest, vedlagt ovenstående svarkuvert, som jeg har modtaget på min korrekte adresse dags dato, er udskrevet manuelt og i en helvedes fart.
Det er da i hvert fald sært, at Den sociale Sikringsstyrelse ellers ikke har kunnet finde min korrekte adresse og derfor siden 2006 har undladt at fremsende de oplysninger, jeg skal bruge for at kunne udfylde min selvangivelse.
Da jeg oplyste skattevæsenet om dette problem, udskrev de en bøde på 5.000,-kr til mig, hvoraf de dog indtil videre kun har hævet den årlige rentetilvækst fra min konto.
Det seneste, jeg iøvrgt har modtaget fra Sikringsstyrelsen, har været en betalingsmeddelelse pr. 29. december 2008, som var sendt til Freischling.
se evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2009/01/om-forvaltningsprincipperne-som-af-de.html
Jeg går ud fra, at man igen havde overvejet at lave "en lille hurtig en" med slet ikke at fremsende Leveattesten (som er en af de blanketter, der ikke kan downloades fra nettet) til mig, eller ved at bruge en helt igennem utilstrækkelig adresse på den fortrykte svarkuvert ville sikre, at den i hvert fald ikke kom udfyldt og attesteret retur til dem, så man igen kunne stoppe sine udbetalinger til mig - og dermed måske endegyldigt kunne lukke munden på mig, når det drejer sig om Sikringsstyrelsens meget lidt pæne rolle i den årelange hetz mod os og vores børn.
Mere om det senere.
(...)